Styrkehold

Dette hold er for dig, der har behov for effektiv styrke- og konditionstræning, svært ved at komme i gang med træning eller er usikker på om du udfører øvelserne korrekt.

Styrkehold

Træning for seniorer

Holdtræning er en sjov og social måde at træne på, hvor du kan gå alene, med en god ven/veninde, ægtefælle og møde nye mennesker.

Holdtræningen indebærer både øvelser i træningsmaskiner og/eller fysioterapeutiske øvelser på “frit gulv” med hjælp af fx træningsbolde, elastikker, måtter, vippebræt etc.

Vi lægger vægt på en individuel screening & undersøgelse af alle, inden du starter på et hold. Vi tester såvel bevægelighed, muskelstyrke & balance, for at sikre, alle kommer på et hold med rette niveau, samt hensyntagen til eventuelle smerter. Sammen med fysioterapeuten lægger du en plan for, hvad målene med træningen skal være. På holdet bliver du instrueret præcist i de øvelser, der netop er velegnet til dine behov. Der er en veluddannet fysioterapeut til stede, som sørger for, at alle øvelser bliver udført korrekt. Træningsprogrammet bliver løbende ændret i takt med at du forbedrer dig. 2 gange årligt tester vi alle deltagere for at sikre kvaliteten og optimere træningen.

Holdet er for

  • Dig der ønsker at holde dig aktiv
  • Dig der har en skavank du gerne vil af med
  • Dig der ønsker et sundt seniorliv

Træningen varer ca. 1 time og afsluttes som regel med cirkeltræning og udspænding, for de som har lyst til at deltage. Holdtræningen foregår på faste tidspunkter hver uge, hvilket giver stor tilfredshed og gode resultater. Vi anbefaler holdtræning min. 2 gange om ugen, for optimal genoptræning, og evt. 1 gang om ugen for profylakse (forebyggelse).