retningslinjer

Retningslinjer pr. 1. februar 2022

Slut med restriktioner

Folketinget har ophævet restriktionerne for sundhedvæsenet pr. 1. februar 2022 og dermed også på klinikken.

Fysioterapeuterne har fortsat ansigtsværn på

Da vi gerne vil passe på os alle sammen har vi besluttet at bibeholde fysioterapeuternes ansigtsværn i klinikken. Dette er både gældende under behandling og træning. I vil kunne opleve at fyssen tager mundbind/visir af ved undervisning i svømmehallen hvor der er mulighed for at holde god afstand.

På trods af at restriktionerne er fjernet fra imorgen, mener vi fortsat at det er nødvendigt, at vores behandlere har ansigtsværn på således at de trygt kan nærme sig Jer under behandling og træning uden at I skal føle jer usikre som kunder i klinikken.

Vi ser tiden an og følger smitten nøje. Så må vi se hvornår de sidste værn kan slippes for fysioterapeuterne.

INGEN krav for kunder

Der er ingen krav om at I skal bære mundbind i klinikken. I er dog velkommen til dette hvis I føler jer bedst tilpas med at have det på.

Der hænger selvfølgelig fortsat sprit i klinikken og træningssalene samt i Kildeskovshallen som I meget gerne må benytte Jer af.

Vi overholder selvfølgelig fortsat gældende retningslinjer omkring rengøring, udluftning mv.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.