Indlægssåler

Såler tilpasset netop dit behov

Indlægssåler

Supersole er ikke kun et indlæg, men et skræddersyet behandlingsforløb.

Fødderne er vores direkte kontakt med underlaget, og dermed fundamentet for resten af vores krop. Fødderne er en kompliceret og fantastisk størrelse bestående af mange knogler, led og muskler der kan tilpasse sig underlaget og sørge for at vi kan bevæge os rundt som det oprejste menneske vi er i dag. Dermed kan en dysfunktion eller fejl belastning af fødderne også have store konsekvenser for hele kroppen. Smerter i fod, underben og knæ hænger ofte sammen med føddernes funktion, men også smerter længere oppe i kroppen som hofte- og rygproblemer kan skyldes en fejlbelastning i fødderne. Forskning og erfaring har vist, at mange af disse skader kan behandles med øvelser kombineret med indlægssåler.

Supersole er ikke kun et indlæg, det er et behandlingsforløb, der udover et muligt indlæg suppleres med øvelser og fysioterapeutisk behandling af dysfunktioner i fod og resten af kroppen. Super sole indlæg er tænkt som et dynamisk indlæg, der ikke bare som andre indlæg går ind og tager over for din fods manglende styrke, eller bevægelighed, men derimod faciliterer supersole til at du bruger din fod rigtigt og træner den op, så din fod bliver bedre og stærkere. Fordelen ved dynamiske indlægssåler er at de træner og styrker foden ved almindelig daglig gang.

Alle fødder er forskellige og derfor er det vigtig at der laves en individuel undersøgelse samt behandlingsforløb, og hvis det er nødvendigt, et individuelt tilpasset indlæg. I et forløb hos os vil du normalt starte med en undersøgelse af en af vores eksperter, som ser på om indlæg kunne være en del af løsningen på dit problem. Vurderes det nødvendigt med indlæg afsættes tid til fremstilling af sålerne.

Sålerne fremstilles og tilpasses på klinikken ved 2. konsultation, så du går derfra med dem klar til brug. Sålerne korrigeres og tilpasses løbende hvis det skulle blive nødvendigt. Derudover laves en fælles behandlingsplan som altid indeholder instruktion i øvelser, samt evt. yderligere fysioterapeutisk behandling.

Pris for indlægssåler ekskl. konsultation: 960 kr.