Vederlagsfri holdtræning

Dette er for dig med en vederlagsfri henvisning som ønsker at styrke dine muskler, forbedre din balance og optimere din kondition.

Vederlagsfri holdtræning

Vederlagsfri holdtræning i maskiner

Træningen foregår i vores 135m2 store træningssal, hvor vi benytter os af vores brede udvalg af styrke- og konditionsmaskiner. Herudover laver vi øvelser på gulv samt alverdens balanceudfordende øvelser. Alt sammen for at optimere dine funktioner så du kan bibeholde eller genvinde dine evner.

Du vil inden holdstart have en samtale og evt. undersøgelse ved en af vores dygtige fysioterapeuter, for at klarlægge hvad udfordringerne kunne være samt fastlægge mål med træningen.

Vederlagsfri – Funktionel hold

Vores vederlagsfri funktionelle hold i Sal 3 (karate lokalet) i Kildeskovshallen.

Men hvad er funktionel træning egentlig? Spørger du nok!

Idéen bag funktionel træning er en helkropstræning som kan være med til at gøre de aktiviteter man har i dagligdagen nemmere. Det at have en god balance, en god styrke i benene, måske at kunne komme op fra jorden af eller kunne løbe efter bussen?
Det er alt sammen noget vi gerne vil arbejde med og sikre, at man kan alle de ting, der forvolder en udfordringer i hverdagen.

Der vil være som sagt være rig mulighed for at få pulsen op, styrket kroppen og øget balancen igennem en variation af kropsøvelser og elastikøvelser; alt sammen med fokus på at forbedre dit nuværende funktionsniveau. Vi kommer under træning omkring følgende aspekter:

  • Balance og stabilitet
  • Koordination
  • Smidighed
  • Udholdenhed
  • Styrke
  • Hastighed
  • Power
  • Reaktionsevne

Holdet er et godt supplement til vores andre holdtilbud, der foregår i vores træningssal med maskiner, elastikker og håndvægte. Der er ikke krav til niveau for deltagelse, idet øvelserne bliver tilpasset, så de passer lige præcis til dig!

Desuden tilbyder vi balancehold til vores vederlagsfri patienter. Læs mere om fordelen ved balancetræning HER.

Hvem deltager typisk?

På holdet finder vi mange forskellige skavanker og diagnoser. Eksempler kunne være:

  • Dessimineret sclerose
  • Parkinssons
  • Apopleksi (slagtilfælde)
  • Cerabral parese
  • Polio
  • Hydrocephalus (vand i hovedet)
  • Reumatoid artrit (leddegigt)
  • Juvenil reumatoid artrit (børneleddegigt)
  • Osteogenesis imperfecta (glasknogler)
  • og mange flere

Alle er selvfølgelig velkommen, men der kan være lidelser og skavanker, hvor du kan drage fordel af individuel træning. Læs evt. mere under vederlagsfri fysioterapi.

For at deltage på holdet kræver det en vederlagsfri henvisning fra din læge. Kontakt derfor egen læge eller klinikken for yderligere information herom.

Se mere under holdtider. Kontakt klinikken for yderligere information.