Tid til en STATUS – Sammen løfter vi din træning!
Kære holddeltager.
Oktober og november står i status’ tegn! Vi sætter fokus på din udvikling og ønsker at optimere din træning, så du får de bedst mulige resultater. Derfor vil vi teste din styrke, kondition og balance – samt eventuelle specifikke tests, der passer til dine behov. Testene foregår som en naturlig del af din træning på holdet.
Når du er blevet testet, vil vi gerne invitere dig til en konsultation med din primære fysioterapeut. Her vil I sammen gennemgå dine resultater, sætte nye mål og lægge en plan for, hvordan du bedst når dem. Konsultationen koster 350 kr. og kan nemt bookes via vores onlinebooking på www.kildeskovfys.dk. Hvis du er medlem af Sygeforsikringen ”danmark” refunderer de 90 kr.
Forbered dig til konsultationen:
Tænk gerne over, hvad du ønsker at opnå med din træning fremadrettet – måske vil du blive bedre til at rejse dig fra gulvet, genoptage løb eller styrke din hverdag på en anden måde.
Vi glæder os til at følge din udvikling!
De bedste hilsner
Teamet i Kildeskovfys



