Arbejdspladsernes motionsuge – uge 41 🏋🏻‍♂️🏃🏼‍♀️💨

Skal din arbejdsplads også være med til at sætte fokus på fysisk aktivitet og sundhed i næste uge❓

 

Hvis ja, hvad indebærer det så hos jer?

Hos #kildeskovfys sætter vi fokus på

  1.  Antal skridt vi går🚶
  2. Hvor mange kilometer vi får cyklet 🚴🏼‍♂️
  3. Hvor mange meter – måske kilometer, vi får svømmet 🏊🏻‍♂️😅

Vidste du at fysisk aktivitet defineres ved alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen 👀.

 

✅ Anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

🔹 Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter.

🔹 Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.

 

✅ Anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne (18-64 år)

🔹 Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter.

🔹 Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.

 

✅ Anbefalinger for fysisk aktivitet for gravide

🔹 Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat inten- sitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter.

 

 Anbefalinger for fysisk aktivitet for ældre (+65 år)

🔹 Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat inten- sitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter.

🔹 Mindst 2 gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen og muskel- og knoglestyrken.

🔹 Lav udstrækningsøvelser mindst 2 gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed.

🔹 Udfør desuden regelmæssigt øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen.

 

Al fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.

#BeActive

 

🌐 Se mere på www.kildeskovfys.dk

📞 3977 4439

📧 info@kildeskovfys.dk

Tilmeld DIN arbejdsplads HER ⬇️

https://www.firmaidraet.dk/events/arrangementer/arbejdspladsernes-motionsuge/?fbclid=IwAR29akC7Gg-9jhZdCjS57tALeyMaH9E2zrwbBROkzk8YvWkVfkJbDTbWapQ